"Hvorfor blev jeg ægdonor?" - af Sanne Brix

Mit navn er Sanne, jeg er 32 år og Ægdonor ’Ambassadør’ på Fertilitetsklinikken Trianglen. Det her er mit første blogindlæg nogensinde, så jeg håber, I bærer over med mig. Hvis du bliver ved med at læse med, vil jeg i dette indlæg fortælle dig lidt om, hvorfor jeg blev ægdonor, og hvorfor det er ægdonation, der er blevet min hjertesag.

Hvorfor ægdonor?

Jeg fik allerede tanken om at skulle være ægdonor, da jeg var ganske ung. Jeg tror jeg var i starten af 20’erne. I starten sagde jeg til mig selv ”Sanne, få nu dine egne børn først og så kan du give resten af dine æg væk senere”.
Jeg tror, der er mange der sidder med den tanke - men hvorfor? Jeg tror i bund og grund tanken er affødt af frygten for ikke selv at kunne få børn, hvis der er nogen der tager vores æg.
Men jeg kan fortælle (efter jeg har snakket med flere læger og researchet på det) at det IKKE ødelægger dine chancer at få børn, hvis du donerer æg. Hvorfor, skal jeg nok komme ind på i et senere indlæg. Jeg skød egentlig tanken væk om ægdonation, da jeg blev enig med mig selv om at vente og tænkte mere over det. Da jeg var i midten af 20’erne, mødte jeg en pige, og vi blev kærester (senere gift). Efter at være flyttet til Jylland valgte vi at starte i fertilitetsbehandling. Min daværende kæreste var ældre end mig, og derfor valgte vi også at det var hende, der skulle være den første til at være gravid. Desværre viste hendes AMH (Antimüllersk hormon) at hendes æg-reserve var meget lav, og vi blev allerede fra start spået til kun at have 5% chance for at blive gravide. Vi valgte at gå all in på hun skulle være gravid, og vi var igennem 3 IVF-forsøg uden held.

I 2018 blev loven om reproduktion lavet om. Det betød, at dobbeltdonation (med donor sæd og donor æg) pludselig var en mulighed. Fordi min daværende kone ikke selv kunne få børn, måtte jeg nu donere mine æg til hende.

Og det var sådan det hele startede.

Jeg fik taget 7 æg ud, 5 af dem blev befrugtet, men ingen af dem var gode nok til at blive lagt på frys. Jeg var knust! Det ødelagde alt indeni mig, og jeg følte mig på ingen måde tilstrækkelig som kvinde. Jeg begyndte til psykolog og snakkede med klinikken flere gange. Efterhånden som jeg fik snakket om følelserne omkring det, fandt jeg ro i tanken om, det nok var det genetiske match mellem mig og donor der ikke var godt nok.  

Da vi gik fra hinanden, og jeg flyttede tilbage til Sjælland. gik der noget tid, og jeg havde behov for fortsætte rejsen. Derfor ringede jeg inden jul til Rigshospitalet og spurgte, om de kunne bruge en ægdonor. Det kunne de godt og jeg fik taget æg ud første gang i januar.

Efter at jeg gik ud med min hjertesag offentligt på Instagram, henvendte Trianglens Marketing Manager, Maja Wesselhoff, sig til mig, og hørte mig, om vi skulle slå begge vores hjertesager sammen; nemlig at formidle, belyse – og bryde tabuer omkring ægdonation (og fertilitetsbehandling generelt).

Ægdonation som hjertesag

Ægdonation er blevet min hjertesag, fordi jeg selv har stået midt i sorgen over ikke at kunne få børn. Jeg har været helt tæt på den smerte, som flere par, mænd og kvinder hver dag går igennem, fordi de ikke kan få opfyldt ønsket om at blive forældre. Hvis man ikke selv har prøvet det, kan man ikke sætte sig ind i det. Den bedste måde jeg kan beskrive det på, er, at hver gang det ikke lykkes er det en drøm, der braser. Hver gang man får et negativt svar, er det som om noget inde i dig går i stykker.

Jeg følte, at mit indre blev slået itu. Det kræver SÅ meget psykisk overskud at skulle blive ved med at tro på noget, som man egentlig i bund og grund tvivler på, om det nogensinde lykkes.

Ægdonation er min hjertesag, fordi jeg har muligheden for at give et par eller en kvinde muligheden for at blive forældre.

Jeg har muligheden for at give liv.

Jeg føler mig heldig og privilegeret over, jeg har muligheden, og jeg føler det er min pligt som kvinde at hjælpe andre kvinder. Derfor er det for mig vigtigt at vi får brudt tabuet, at vi får delt ud af vores erfaringen og snakket om det. Vi hører tit om donorbørn, men det er som regel donorbørn med sæddonor – vi hører aldrig om børn med ægdonor. Hvorfor? Er det fordi det stadig er et tabu, hvis man som kvinde ikke kan få børn? Eller er det fordi det stadig er så sårbart et emne, at vi helst ikke vil snakke om det? Jeg ved det ikke, men jeg HÅBER at min historie kan være med til at åbne snakken om ægdonation, så vi kan hjælpe endnu flere kvinder og par med at få deres største ønske opfyldt.

Kærligst Sanne

Du kan læse mere om ægdonation her, og kontakte vores ægdonationsteam direkte her - så vender de tilbage til dig indenfor kort tid.