Behandling med ægdonation hos Trianglen
Kort ventetid på donoræg
Hos Trianglen kan vi hjælpe dig med behandling med ægdonation.
Mange kvinder har på det seneste valgt at blive ægdonor, og det betyder, at vi hos Trianglen lige nu kan tilbyde donoræg med kort ventetid. Vi er dybt taknemmelige for de mange kvinder, der har valgt at hjælpe og dermed gøre drømmen om forældreskab mulig for barnløse.
Dansk lovgivning tillader også dobbelt donation, som indebærer samtidig donation af både æg og sæd. Ved dobbelt donation skal mindst én af donorerne være ikke-anonym.
I Danmark er den øvre aldersgrænse for kvinder ved alle former for fertilitetsbehandling, herunder ægdonation, 46 år.
Typer af ægdonorer
Hos Trianglen tilbyder vi tre typer donorprofiler:
- Kendt donor
En kendt donor kan være en ven eller et familiemedlem (dog ikke mor eller datter). - Non-ID release donor
Her vil det barn der måtte komme af donationen ikke kunne få oplyst identitet på donor. - ID release donor
Med en ID release donor vil barnet have mulighed for at kontakte donoren efter det fyldte 18. år.
Ægdonationsprocessen
Donoren gennemgår en hormonbehandling, hvorefter æggene udtages og befrugtes med sæd fra enten modtagerens partner eller en sæddonor. De befrugtede æg dyrkes til blastocyststadiet og fryses derefter.
Modtageren af donoræggene forberedes derefter til ægoplægning:
- Hvis modtageren har en regelmæssig menstruationscyklus, kan oplægningen finde sted i den naturlige cyklus.
- Hvis cyklussen ikke er stabil, forberedes slimhinden i livmoderen med estradioltabletter og suppleres med progesteron-vagitorier nogle dage før oplægningen.
Enkelte gange kan donorens og modtagerens cyklus synkroniseres, så oplægningen kan ske uden at fryse blastocysterne (ingen kryopræservation).
Hvis du ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte vores ægdonorteam direkte på:
Telefon: +45 4445 5150
(Mandag til fredag: 8:00–15:00, lørdag og søndag: 9:00–10:00)
Email: Mail kan sendes her (vælg Trianglen - Ægdonationsteam)
❤Trianglen – det er tid til nye begyndelser