TESA (Testiculær Sædcelle Aspiration)

TESA anvendes ved:

  • Mænd uden sædceller i sædprøven, men levende sædceller i testiklerne.
  • Steriliserede mænd. Testiklerne producerer fortsat sædceller – de kommer bare ikke ud i sædvæsken

Fremgangsmåde

TESA foretages normalt samme dag som der foretages ægudtagning hos kvinden. Sædcellernes befrugtningsevne bliver bedre, hvis de får en dag til at ”modne” efter udtagningen. Det antal sædceller, der kan opnås ved TESA, er altid ret lavt. Derfor foretages der altid microinsemination (ICSI), når sædcellerne skal befrugte æggene. 

Før TESA planlægges, vurderer vi, om det er sandsynligt, at der kan findes sædceller ved TESA. Alligevel kan det ske, at der ikke fås sædceller ved TESA.

I bør derfor inden indgrebet tage stilling til, hvad I vil gøre, hvis den situation opstår. Skal de udtagne fryses til senere brug? Skal de æg befrugtes med donorsæd? Eller skal de slet ikke anvendes? 

TESA foregår i lokalbedøvelse på pungen og varer mindre end 30 min. Efter ½-1 time kan du forlade klinikken.  Hvis du ønsker det, giver vi også smertedækkende medicin på samme måde, som til ægudtagning.  Der vil være ømhed i pungen et par dage efter indgrebet.  

Mulige komplikationer efter TESA

Hos mindre end 1 % kan der kan opstå blodansamling i pungen eller betændelse. Symptomerne er smerter, hævelse og feber, og behandlingen er antibiotika. Kontakt os eller vagtlæge, hvis der opstår problemer.