LGBTQ+
- Undersøgelser
- Behandling
- Donorprogram
- LGBTQ+
- Netværk for solomødre
- Priser
- Samtaleterapi hos Trianglen
- RI Witness
Vi behandler mange LGBTQ+ personer, der ønsker at blive forældre.
Hvis I som LGBTQ+ par eller ene person ønsker at blive forældre, kan I blive behandlet med sæd fra en sæddonor hos os. I vælger selv, hvilken sædbank I vil bruge, og herfra vælger I selv en donor.
For det meste foretages behandlingen som insemination med donorsæd på det optimale tidspunkt i egen cyklus. Læs mere her.
Hvis graviditet ikke opnås efter et antal inseminationer (normalt op til 6), er reagensglasbehandling et meget effektivt alternativ.
I Danmark giver vores lovgivning mulighed for mange valgmuligheder for personer, der benytter sæd fra en sæddonor.
Donor kan være:
- Anonym
- Udvidet profil
- Åben donor, så barnet senere har mulighed for at få kontakt til donor.
- Kendt donor, for eksempel en ven eller bekendt.
Du kan læse mere om de forskellige typer af sæddonorer her.
Der findes gode sædbanker i Danmark, der giver mange muligheder for forskellige typer donorsæd. Vi har samarbejdsaftaler med sædbankerne Skejby CryoBank, European Sperm Bank og Cryos. Læs mere her.
I er altid velkomne til at komme til en samtale om jeres muligheder. Med henvisning fra din praktiserende læge er en konsultation dækket af Sygesikringen.
Medmoderskab
Der er regler om ”medmoderskab”, når der foretages fertilitetsbehandling med donorsæd. Der er flere oplysninger på Familieretshusets (tidligere Statsforvaltningen) hjemmeside www.familieretshuset.dk
Bemærk at Statsforvaltningens blanketter skal underskrives før behandlingen for at være gyldige.
Dobbeltdonation
Vi kan tilbyde dobbeltdonation, hvor både æg og sæd er fra donorer. Dobbeltdonation er kun muligt i Danmark, hvis det er sundhedsfagligt begrundet.
Netværk for solomødre
På Trianglen tilbyder vi gratis netværksmøder for solomødre. De er helt uforpligtende at deltage i, og vi afholder dem månedligt - læs mere her.
Vi oplever stor succes med disse netværksmøder, og vi ved, at der bliver skabt nogle tætte relationer mellem mange af de Solomødre, der deltager på vores Solomødre netværksmøder.