Add-ons
Add-ons (Tillægsbehandlinger)
I forbindelse med fertilitetsbehandling kan man i nogle tilfælde overveje at supplere ”standardbehandlingen” med forskellige ekstra tiltag. Disse såkaldte ”add-ons” eller tillægsbehandlinger bør ikke anvendes til alt og alle, men kan muligvis i visse situationer forbedre chancen for at opnå graviditet og fødsel. Nedenfor gennemgår vi kort nogle af de mest almindelige add-ons. Tillægsbehandlinger betales ekstra. Priserne for de enkelte add-ons fremgår af vores hjemmeside.
- Undersøgelser
- Behandling
- Donorprogram
- LGBTQ+
- Netværk for solomødre
- Priser
- Samtaleterapi hos Trianglen
- RI Witness
Zymot sædoprensning
Zymot er en metode, der kan benyttes ved den oprensning af sædprøven, der altid foretages inden sæden anvendes til IVF/ICSI eller insemination. Metoden er baseret på, at sædcellerne skal svømme igennem tynde væskekanaler, i princippet for at efterligne det sædceller skal igennem i forbindelse med naturlig befrugtning i æggelederne. Der er nogle undersøgelser, der tyder på, at metoden udvælger gode sædceller med mindre DNA-skade. Det kan muligvis øge chancen for graviditet og nedsætte risikoen for abort. Man kan overveje at benytte denne sædoprensning, hvis man flere gange har haft skuffende resultat af behandlingen, for eksempel nedsat befrugtning, dårlig deling af æggene, ingen graviditeter eller flere graviditetstab, og hvor man mistænker en sædfaktor.
EmbryoGlue
EmbryoGlue indeholder hyaluronan (også kaldet hyaluronsyre), der er til stede naturligt i mange af kroppens væv. Der er flere undersøgelser, der tyder på øget graviditetschance ved tilsætning af hyaluronan til det dyrkningsmedie, som blastocysten er i, når den oplægges i livmoderen. Der er muligvis let øget sandsynlighed for tvillingegraviditet. Hvis der har været flere oplægninger uden opnåelse af graviditet, kan man overveje at benytte EmbryoGlue.
Ca-ionophore (calcium ionophore)
Ca-ionophore er et middel, der aktiverer mange processer i ægget omkring befrugtningen. Det kan tilsættes til det medie ægget er i, hvis der har været forudgående IVF/ICSI behandling(er) uden befrugtning eller med meget dårlig deling af æggene. Ca-ionophore kan også anvendes, hvis der er sædceller med meget runde hoveder (”globozoospermi”). Der er flere undersøgelser, der tyder på at det i nogle tilfælde kan bedre befrugtningsraten og den efterfølgende deling af æggene i laboratoriet.
Assisted hatching (AHA)
De første celledelinger i et tidligt fosteranlæg foregår inden for den ”æggeskal” (zona pellucida”), der omgiver ægget. Når fosteranlægget er udviklet til en blastocyst, skal den omgivende skal ”klække” (”hatche”). Der er teorier om, at manglende klækning kan hindre blastocysten i at trænge ud igennem skallen, når det skal ud for at vokse ned i livmoderslimhinden. AHA er en svækkelse af skallen med en meget præcis laserstråle, der ikke skader blastocystens celler. Der er ikke sikker videnskabelig dokumentation for, at AHA øger graviditetschancen. AHA ser ud til at øge sandsynligheden for tvillingegraviditet. Man kan overveje AHA, hvis æggeskallen i laboratoriet ser for tyk ud, når embryologerne ser på den, eller hvis der er gjort mange oplægninger af blastocyster af god kvalitet uden graviditet.
Endometriepriming (scratching)
Priming af endometriet er en overfladisk skraben eller ridsen i livmoderslimhinden, der normalt udføres i cyklussen før den cyklus, der skal gøres ægoplægning i. Proceduren udføres med et tyndt ”sugekateter” og varer få sekunder. Der er teorier om, at denne overfladiske ”skade” i livmoderslimhinden kan sætte gang i reparationsprocesser, der gør slimhinden mere modtagelig for et fosteranlæg i den kommende cyklus og måske flere. Studier har ikke vist effekt af at anvende priming til alle i IVF/ICSI-behandling. Vi mener, at der kan være mulighed for virkning af priming i situationer, hvor der er foretaget flere oplægninger af blastocyster af høj kvalitet, uden at der er opnået graviditet, fordi det i denne situation er muligt, at slimhinden kan være en begrænsende faktor. Der er kortvarigt ubehag i forbindelse med primingen.
Prednison
Prednison er et binyrebarkhormon, der findes naturligt i kroppen. Prednison har mange virkninger, herunder en nedsættelse af aktiviteten i immunforsvaret. Man kan overveje at give prednison i tilfælde, hvor der har været gentagne aborter eller manglende graviditet og hvor der er mistanke om, at kroppen har et eget aktivt immunsystem, for eksempel hvis kvinden har en ”autoimmun” sygdom, hvor kroppens immunsystem angriber kroppen selv. Vi anvender også i nogle tilfælde prednison hos kvinder med endometriose ud fra en overvejelse om, at øget aktivitet af immunsystemet omkring endometriosecyster i æggestokkene måske kan ”genere” de nærliggende æg. Prednison i de lave doser og i de ret få uger, der behandles, ser ikke ud til at give væsentlige bivirkninger hos kvinden eller fosteret.
Clindamycin (Dalacin)
I nogle tilfælde kan der muligvis være en ”ugunstig” bakteriesammensætning i skeden eller en kronisk betændelseslignende tilstand i livmoderhulen (kronisk endometrit). Hvis der er overvægt af ”dårlige” bakterier, kan det formentlig gøre det sværere at blive gravid og også øge risikoen for spontan abort. Det kan være vanskeligt at foretage gode undersøgelser af den præcise bakteriesammensætning, fordi der hos alle findes mange forskellige bakterier i det område. Hvis man har gennemgået flere behandlinger uden graviditet eller aborteret flere gange, kan man overveje at give antibiotika i 5 dage i dagene op til ægoplægning.