Om Fertilitetsklinikken Trianglen
Siden 1993 har Fertilitetsklinikken Trianglen desuden udviklet sig til at være en af Nordens største fertilitetsklinikker. Hvert år foretager vi mere end 1500 inseminationsbehandlinger og over 1200 IVF/ICSI behandlinger, både med partner sæd og donorsæd (åben/anonym) som man selv vælger.
Vi medvirker til ca. 750 fødsler hvert år og er dermed en af de største klinikker i Norden. Vi behandler patienter fra Danmark, Norden og det øvrige udland. Efter dansk lovgivning må vi behandle kvinder op til 46 år. Vi har kort ventetid alt afhængig af behandling.
Fertilitetsklinikken Trianglen er grundlagt i 1993 af speciallæge, dr.med. Jørgen Grinsted, og er en af de ældste fertilitetsklinikker i Danmark.
I dag er speciallæge, ph.d., Christina Norrbom klinikchef for Trianglen. Fertilitetsklinikken Trianglen har ydernummer, og du kan få en henvisning fra din praktiserende læge:
Speciallægepraksisselskabet Trianglen ved Christina Norrbom, ph.d, speciallæge i gynækologi og obstetrik.
Hvorfor 'Trianglen'?
Klinikken startede på Østerbrogade, tæt ved Trianglen, deraf navnet. I 1998 flyttede vi til Lundevangsvej 12 i Hellerup. I 2023 åbnede vores helt nybyggede klinik på 1400 m2, og vi flyttede til lyse og moderne omgivelser på Strandvejen 104 A i Hellerup.
Som en del af Virtus Health, en af verdens førende fertilitetsgrupper, deler vi viden og forskning fra hele verden for at give dig den bedste chance for, at det lykkes at blive gravid.
Klinikken har en unik atmosfære og vi lægger stor vægt på, at du føler dig godt tilpas. Vi er her for dig.
Velkommen i Fertilitetsklinikken Trianglen!