Solomor

Netværksmøder for solomødre hos Trianglen

Flere kvinder vælger i dag at blive selvvalgt solomor, derfor tilbyder vi netværksmøder hos Trianglen, der er skræddersyet til solomødre.

Hvem er netværksmøderne for?
Netværksmøderne er for kvinder, der:

  • Overvejer at starte fertilitetsbehandling 
  • Er i gang med behandling
  • Allerede har gennemgået behandling

Du er velkommen, uanset hvor du er i din proces og du behøver ikke være patient hos Trianglen.

Formål med netværksmøde for solomødre
Netværksmødet er tænkt som et trygt, uformelt og fortroligt sted, hvor du kan dele dine tanker og erfaringer med andre kvinder, der forstår dine tanker og følelser.

For at skabe relevante og givende samtaler opdeler vi grupperne efter behandlingsfaser og holder møder for dig der:

  • Overvejer at blive solomor eller som allerede er i inseminationsbehandling med donorsæd
  • Er i IVF-behandling med donorsæd eller er i behandling donerede æg (ægdonation+donorsæd)

Efter opstartsmødet er du og din gruppe velkommen til at arrangere fremtidige møder uden for Trianglens regi.

Hvordan foregår opstartsmøderne?
Til opstartsmøderne vil vores dygtige og erfarne fertilitetssygeplejersker, Rikke og Nanna, være til stede for at introducere rammerne og dele deres erfaringer.

Praktisk info
For at sikre en tryg oplevelse er der plads til maks. 10 deltagere ved hvert møde. Møderne er gratis og foregår i vores lyse lokaler på Fertilitetsklinikken Trianglen i Hellerup.

Tidspunkt og tilmelding
Kommende datoer for netværksmøderne kan ses her.

Af hensyn til pladser beder vi om tilmelding via mail: trianglen@trianglen.dk

At blive solomor er en kærlig beslutning, og vi glæder os til at støtte dig og byde dig velkommen til et trygt og hyggeligt fællesskab.

Kærlig hilsen

Rikke og Nanna
Fertilitetsklinikken Trianglen