FAQ's IVF og ICSI

Er det nødvendigt at få hormonbehandling, når der foretages reagensglasbehandling?
Nej, men hormonbehandling bedrer chancen for at opnå graviditet betydeligt. Reagensglasbehandling kan gennemføres i ”spontan cyklus”, det vil sige i kvindens egen cyklus. Så udvikles der normalt kun ét æg, og det giver en vis risiko for, at der ikke kan udhentes æg ved ægudtagningen, eller at ægget ikke befrugtes eller deler sig. Hvis der gives hormonbehandling er der større sikkerhed for, at der opnås æg ved ægudtagningen og for at der er et eller flere æg der befrugtes og deler sig.

Nedreguleringen starter på dag 21. Kan jeg ikke være gravid på det tidspunkt?
Jo, det sker en gang imellem. Hvis menstruationen ikke kommer omkring en uge efter at ”nedreguleringen” er startet, er det enkelte gange fordi kvinden er blevet gravid. Det kan undersøges med en graviditetstest. Hvis testen er positiv stoppes nedreguleringen. Det skader ikke fosteret, at kvinden har været nedreguleret i en periode.

Er der større risiko for at få kræft i underlivet, hvis man har været i reagensglasbehandling?
Nej.

Gør det ondt at få taget æg ud?
Normalt ikke. Vi har som den eneste privatklinik i Danmark anæstesisygeplejersker til at varetage smertedækning i forbindelse med ægudtagningen ved IVF, ICSI og ægdonation. Anæstesisygeplejerskerne sikrer optimal smertedækning og derudover suppleres med lokalbedøvelse i toppen af skeden.

Hvor mange gange kan man få lavet reagensglasbehandling?
Der er ingen grænse. De første 3-4 gange er chancen for at blive gravid lige stor hver gang. Herefter falder graviditetschancen noget.

Kan man blive gravid uden for livmoderen ved reagensglasbehandling?
Ja, men det sker sjældent. Selv om vi altid lægger de(t) befrugtede æg tilbage i livmoderhulen, kan det ske, at et æg finder ud i en æggeleder og begynder at vokse der som en graviditet uden for livmoderen.

Hvor mange embryoner (befrugtede æg) lægges der op i livmoderen ved reagensglasbehandling?
I langt de fleste tilfælde ét eller to. Vi diskuterer antallet af embryoner med jer. For at mindske sandsynligheden for at blive gravid med tvillinger kan det være hensigtsmæssigt kun at lægge ét embryon tilbage hos yngre kvinder (under 37 år), specielt ved første behandlingscyklus.

Der blev lagt flotte embryoner op, men jeg blev ikke gravid. Hvad gik galt?
Generelt er det omkring 30 % af de befrugtede æg, der lægges op i livmoderen, der udvikler sig til et foster. Derfor er der altså ikke noget ”galt”, hvis det desværre ikke lykkes.

Kan embryonerne falde ud efter at de er lagt op?
Nej. Livmoderslimhinden er slimet og klæbrig, og embryonerne falder ikke ud. Hvis man ikke bliver gravid, er det ikke fordi embryonerne er faldet ud, men snarere fordi de ikke har kunnet vokse fast i livmoderslimhinden eller ikke har kunnet udvikle sig videre.

Kan befrugtede æg der ikke lægges op i livmoderen gemmes?
Ja. Befrugtede ”overskydende” æg kan fryses og anvendes senere. Embryonerne kan optøs og anvendes både hvis kvinden ikke blev gravid i første omgang eller de kan anvendes senere til barn nummer to. Frosne embryoner må opbevares indtil kvinden fylder 46 år.

Hvad er mikroinsemination (ICSI)?
Mikroinsemination – også kaldet ICSI (IntraCytoplasmatisk SpermInjektion) – er en form for reagensglasbehandling, der anvendes hvis sædcellerne ikke selv er i stand til at befrugte æggene. Ved ICSI suges en enkelt sædcelle op i en meget tynd nål og sprøjtes (injiceres) direkte ind i ægget. Proceduren foregår i laboratoriet i et specielt mikroskop med stor forstørrelse.

Hvorfor foretage mikroinsemination (ICSI) på halvdelen af æggene ved reagensglasbehandling (”½ICSI)”?
I nogle tilfælde er det vanskeligt at forudsige, om sædcellerne er i stand til at befrugte æggene. Det kan for eksempel være hvis sædcelleantallet er moderat nedsat, og sædcellerne bevæger sig dårligere end normalt, eller hvis der er mange sædceller med unormalt udseende. 

Det kan også være i tilfælde, hvor alle undersøgelser er normale og der er gennemført inseminationsbehandling, uden at der er opnået graviditet. Så kan det være hensigtsmæssigt at dele æggene i to grupper og lade sædcellerne selv forsøge at befrugte den ene halvdel. På den anden halvdel foretages der mikroinsemination på for at optimere muligheden for at få befrugtning af nogle af æggene. 

Proceduren kaldes ”halv ICSI” og foretages normalt kun i den første behandlingscyklus. Herefter ved man, om sædcellerne er i stand til selv at befrugte æggene, eller om det fremover er nødvendigt at benytte mikroinsemination på alle æggene.

Amning og fertilitetsbehandling

Vi fraråder generelt, at man ammer, når man går i gang med fertilitetsbehandling (igen).
Dels fordi der nok kan være en risiko for, at graviditetschancen er lavere, når man ammer.
Dels fordi der kan være nogle af de hormoner, man anvender ved fertilitetsbehandling, som måske kan komme med mælken over i barnet.

Se fakta om IVF/ICSI her.

Fandt du ikke, hvad du kiggede efter?
Så send gerne dit spørgsmål til os via email.
Se kontaktoplysninger her.