Alt eller intet
Her i mit sidste fertilitetsforløb, mens jeg gik og ventede på, at jeg skulle have taget blodprøve, gik det op for mig, hvor meget man gambler om "Alt eller intet", hver gang man er i fertilitetsbehandling - om det er insemination eller reagensglasbehandling. Jeg taler naturligvis ud fra min egen erfaring og følelser her, og alle er jo forskellige.
Jeg kan ikke komme i tanke om nogen anden situation, hvor jeg ellers har været så meget på vippen mellem den ultimative lykke eller den ultimative sorg. Og det er jo lige præcis af den årsag, at det gennemtærer én fuldstændig.
En ting er, at det jo er hårdt for kroppen, men personligt synes jeg, at det altid ligger lidt i baggrunden. Så selvom alt er i spil, så er det målet, der er fokus. Og i hvert eneste forsøg går man all in og tror på det bedste - for det er man nødt til. Ellers er det rigtig svært at komme igennem. Og det er præcis også derfor, at der er så dybt at falde, da man har sat sig selv op til den helt store lykke. Og hvis det så viser sig ikke at gå sådan - så er det man falder.
Målet for øje og hjerte
Nogle gange tænker jeg, med alle de forsøg vi har været igennem: "Hvordan vi nogensinde er kommet oven på igen, hver gang det ikke er gået, som vi ønskede?" Men det må igen være målet. Tanken om den lykke, man kæmper så meget for. Det er dét, der også får én igennem alle forløbene, og også dét, der får én op igen, når det er ikke er lykkedes.
Så til alle mine fellow kæmpende kvinder og par:
Hold jer målet for øje; med tanken i baghovedet om, at I sikkert nok en dag skal få en lille baby i armene - så håber og tror jeg, at I kan komme igennem det meste ❤️
